Overnight oats kaldes også køleskabsgrød på dansk.
Overnight oats er og bliver en af mine yndlingsmorgenmad på en varm sommerdag, lige som en grøn smoothie kan være skøn.
Den er såre simpel. Du rør alle ingredienser sammen aftenen før og stiller skålen på køl indtil næste morgen. Tilsætter evt. lidt ekstra væde om morgenen samt pynter med frugt / nøddesmør efter smag og behag.
Ingredienser
1 dl havregryn
2 dadler, hakket fint
2 spsk boghvedekerner
1 spsk chiafrø
2 dl plantedrik
1/2 tsk vaniljepulver (kan udelades)
1 dl vilde blåbær (gerne frosne)
5-8 nødder / mandler, grofthakket
Bland alle ingredienser i en skål med låg, pånær 1/4 dl bær samt nødder, som bruges til pynt næste morgen. Sæt skålen på køl natten over.
Næste morgen rører du grøden igen og tilsætter de sidste bær og nødder. Vurder om der er den rette mængde væske, den skal ikke være tør eller vandig.
Opskriften er fra min bog: "Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost", som er fyldt med 75 opskrifter. Du kan låne bogen på biblioteket eller købe bogen lige her på hjemmesiden.